19 skønne lejligheder ved Folkeparken midt i Brædstrup
Boligerne er bygget i 2012.
Afdelingen ligger tæt ved handelsmuligheder, skole, daginstitutioner osv. Samtidig har man let adgang til de grønne områder i Folkeparken, hvor der også ligger en god legeplads.
Byggeriet består af 19 lejligheder fordelt på 3 plan, alle med sydvendt altan. De lejligheder som ligger med østvendt facade har desuden en ekstra altan, der har man udsigt direkte ud mod Brædstrup Folkepark.
Der er elevator i bebyggelsen.
De i alt 19 boliger er fordelt således, at der er, 7 stk. 2-værelses boliger på mellem 68 og 71 kvm og 12 stk. 3-værelses boliger på henholdsvis 86 eller 101 kvm.
Alle lejligheder har adgang til et lille depotrum som ligger i boligen. Der er på nord siden af bygningen nedgang til tilhørende cykel/barnevognparkering.
Boligerne er alle udstyret med ovn, kogeplader, emhætte, samt køle/fryseskab. Der vil være forberedt, så man selv kan sætte både vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine op.
Cirka halvdelen af bygningens underetage er erhvervslejemål.
Det er tilladt at holde 1 hund eller 1 kat.