Mmmm..... cookies...

16. marts 2021

Find din digitale forbrugsopgørelse

Som noget nyt kan beboere i Lejerbo i år hente deres forbrugsopgørelse på vores hjemmeside via Mit Lejerbo. 

Opgørelserne bliver klar løbende, og vi sender brev eller mail til alle beboere, når deres opgørelser ligger klar. 

I det personlige brev står der, hvordan du logger på Mit Lejerbo og finder din forbrugsopgørelse. Ud over at gøre opgørelserne tilgængelige digitalt, vil alle beboere i år OGSÅ modtage opgørelserne på papir i postkassen, helt som I plejer. 

Har du ikke en profil til Mit Lejerbo i forvejen, er det muligt at oprette en profil via oplysningerne i brevet. Det sker på www.lejerbo.dk/skiftprofil. 

Hvis du skal have penge tilbage eller skal betale ekstra, står det i opgørelsen.

Det er naturligvis muligt at downloade opgørelsen, så du kan gemme den eller bruge den ved digitale ansøgninger – fx om varmehjælp.

Har du problemer med at logge på eller finde opgørelserne, så gå ind på www.lejerbo.dk/forbrug Her finder du en video, der viser, hvordan du logger på og finder din opgørelse.