31. oktober 2024
Livet er godt: Kirsten på 88 holder sig i gang
Vi snakker meget om sundhed i den almene sektor i disse år. Uligheden i sundhed er stigende, når det kommer til kroniske sygdomme og levetid, og beboerne i almene boliger i dag er statistisk set dobbelt så udfordrede på deres mentale og fysiske helbred som resten af befolkningen.
Kirsten Nørgaard er beboer i Lejerbo. Hun bor i en lille afdeling i Terndrup lidt nord for Hadsund. Kirsten er 88 år, og hun har en idé eller to om, hvordan man skal holde sig sund og rask.
”Man skal holde sig i gang, og man skal sørge for at have et godt netværk. Så skal man være nysgerrig, og i det hele taget synes, at livet er godt,” siger hun.
På trods af, at Kirsten efterhånden har nået en alder, hvor mange af hendes jævnaldrende kræver pleje eller slet ikke er her mere, så klarer Kirsten fortsat sig selv. Godt og vel endda, for hun klarer også at være noget for andre. Hun har nogle, hun sy og stryger for, hun er der for sin egen familie, og hun er reservebedste. Hun holder sig med andre ord i gang. Og det er efter hendes overbevisning netop det, der gør, at hun stadig har det så godt.
Kirsten Nørgaard er beboer i Lejerbo. Hun bor i en lille afdeling i Terndrup lidt nord for Hadsund. Kirsten er 88 år, og hun har en idé eller to om, hvordan man skal holde sig sund og rask.
”Man skal holde sig i gang, og man skal sørge for at have et godt netværk. Så skal man være nysgerrig, og i det hele taget synes, at livet er godt,” siger hun.
På trods af, at Kirsten efterhånden har nået en alder, hvor mange af hendes jævnaldrende kræver pleje eller slet ikke er her mere, så klarer Kirsten fortsat sig selv. Godt og vel endda, for hun klarer også at være noget for andre. Hun har nogle, hun sy og stryger for, hun er der for sin egen familie, og hun er reservebedste. Hun holder sig med andre ord i gang. Og det er efter hendes overbevisning netop det, der gør, at hun stadig har det så godt.
Et liv med ridning
Det er kun et års tid siden, Kirsten som 87-årig opgav sin livslange hobby – ridning. En hobby, der startede, da Kirsten som 5-årig satte sig op på en hest for første gang, og som siden har holdt både hendes krop og sind i gang. Nu lader hun sin datter på 65 år om at ride hesten, men hun er stadig jævnligt forbi stalden og nusse lidt.
Selvom Kirsten ikke længere kommer i stalden dagligt, så kommer hun stadig ud af sit lille hyggelige hus hver eneste dag.
”Jeg har jo alle muligheder for at få mig rørt – vi har for eksempel skoven lige herovre ved siden af,” fortæller hun og peger mod en række høje orange træer ikke langt fra Ådalen, hvor hendes rækkehus er et af 11.
Kirsten kan godt have dage, hvor hun ikke rigtig synes, hun orker en hel masse.
”Men det varer altid kun kort tid, for så kommer jeg jo til at kede mig,” griner hun.
Et godt netværk
Kirsten har et langt arbejdsliv som sygeplejerske bag sig – de fleste år har hun brugt i hjemmeplejen.
”Så jeg har set, hvad der sker, hvis man ikke holder sin krop i gang, når man bliver ældre,” forklarer hun.
Og det er ikke kun kroppen, der skal holdes i gang. Kirsten er bevidst om, at det i lige så høj grad er hendes netværk og de sociale aktiviteter, der holder hende kørende.
”Min familie er ikke så stor – jeg har en datter, et enkelt barnebarn, og nu også et enkelt oldebarn på et halvt år – men de bor i nærheden og jeg ser dem meget,” fortæller hun. Derudover er de i hendes boligafdeling også gode til at lave ting sammen – både kaffedrikkeri i hverdagen men også større arrangementer som sommermøder og julefrokoster.
”Vi er meget sammen, vi hjælper hinanden, og vi holder øje med hinanden,” fortæller hun.
”I de 11 huse bor der i alt 12 mennesker, og mange af os har boet her længe, så vi kender hinanden godt.”
Kirsten er en af dem, der har boet i afdelingen længst. Hun flyttede ind for 20 år siden, efter hun havde mistet sin mand og solgt den gård, de havde boet og drevet landbrug og hestestutteri på.
Kirsten har også været aktiv i både afdelings- og organisationsbestyrelsesarbejde. Det har hun dog også skruet ned for nu – hun nærmer sig jo trods alt de 90 år.
Det er kun et års tid siden, Kirsten som 87-årig opgav sin livslange hobby – ridning. En hobby, der startede, da Kirsten som 5-årig satte sig op på en hest for første gang, og som siden har holdt både hendes krop og sind i gang. Nu lader hun sin datter på 65 år om at ride hesten, men hun er stadig jævnligt forbi stalden og nusse lidt.
Selvom Kirsten ikke længere kommer i stalden dagligt, så kommer hun stadig ud af sit lille hyggelige hus hver eneste dag.
”Jeg har jo alle muligheder for at få mig rørt – vi har for eksempel skoven lige herovre ved siden af,” fortæller hun og peger mod en række høje orange træer ikke langt fra Ådalen, hvor hendes rækkehus er et af 11.
Kirsten kan godt have dage, hvor hun ikke rigtig synes, hun orker en hel masse.
”Men det varer altid kun kort tid, for så kommer jeg jo til at kede mig,” griner hun.
Et godt netværk
Kirsten har et langt arbejdsliv som sygeplejerske bag sig – de fleste år har hun brugt i hjemmeplejen.
”Så jeg har set, hvad der sker, hvis man ikke holder sin krop i gang, når man bliver ældre,” forklarer hun.
Og det er ikke kun kroppen, der skal holdes i gang. Kirsten er bevidst om, at det i lige så høj grad er hendes netværk og de sociale aktiviteter, der holder hende kørende.
”Min familie er ikke så stor – jeg har en datter, et enkelt barnebarn, og nu også et enkelt oldebarn på et halvt år – men de bor i nærheden og jeg ser dem meget,” fortæller hun. Derudover er de i hendes boligafdeling også gode til at lave ting sammen – både kaffedrikkeri i hverdagen men også større arrangementer som sommermøder og julefrokoster.
”Vi er meget sammen, vi hjælper hinanden, og vi holder øje med hinanden,” fortæller hun.
”I de 11 huse bor der i alt 12 mennesker, og mange af os har boet her længe, så vi kender hinanden godt.”
Kirsten er en af dem, der har boet i afdelingen længst. Hun flyttede ind for 20 år siden, efter hun havde mistet sin mand og solgt den gård, de havde boet og drevet landbrug og hestestutteri på.
Kirsten har også været aktiv i både afdelings- og organisationsbestyrelsesarbejde. Det har hun dog også skruet ned for nu – hun nærmer sig jo trods alt de 90 år.