5. april 2024
Livsnyderi på Simonivej: Tre generationer bor i samme afdeling
På Simonivej i Pandrup i det nordvestlige Jylland bor Børge Aakjær Larsen. 87-årige Børge flyttede til Simonivej, da det endelig lykkedes ham at få solgt det gamle hus i Moseby – en lille landsby tre kilometer fra Pandrup.
Børge satte bondehuset til salg, efter hans kone Elly døde i 2015, men det skulle tage ham syv år at komme af med det 100 år gamle hvidkalkede hus med den velplejede have. Det var Børge selv, der passede den, ligesom han også passede en håndfuld andre haver i nabolaget.
Det perfekte sted
Da Børge endelig fik solgt huset, vidste han godt, hvor han kunne tænke sig at bo. Hans datter Jette, der bliver 70 til december og hans barnebarn Erik på 48 boede nemlig allerede i afdelingen på Simonivej, og Børge havde set, at der stod en lejlighed tom.
’Jeg var kun skrevet op til toværelsesboliger, og den her er en treer, men det kunne jeg godt have råd til,’ fortæller Børge, der nu er endt det perfekte sted – lige mellem sin datter og sit barnebarn, med udsigt til begge sider.
’Så kan jeg holde øje med både den ene og den anden,’ fortæller han med et smil på læben. Børge har let til både smil og tårer, og hans mange historier fra både nye og gamle dage udløser begge dele.
Aftensmad klokken 17.30
Selvom Børge efterhånden er oppe i alderen, så er hans sociale liv ikke blevet mindre.
’Der kommer tit nogen forbi dig til enten en øl eller en kop kaffe,’ konstaterer hans datter. Selv har hun ikke et lige så stort behov for at tale med en masse mennesker hver dag, men barnebarnet Erik besøger sin morfar hver aften.
Erik arbejder i Fårup Sommerland, og når han kommer træt hjem, så har Børge aftensmaden klar. Klokken 17.30 samles morfar og barnebarn ved Børges spisebord i det spisekøkken, der bærer præg af mange års minder fra 42 år i Moseby, og inden det mange år på Sjælland med job hos blandt andet Carlsberg. På væggene hænger der bryggeriplatter, og i vindueskarme, på hylder og reoler står der en samling af glas og porcelænsfigurer, der ville gøre selv den bedste antikvitetshandler misundelig.
’Når vi har spist og har drukket aftenkaffen, så smutter Erik hjem igen,’ fortæller Børge. Hvis der er rester, så får Jette dem over.
’Hun spiser først klokken syv-halv otte, så det er jo natmad for os,’ griner Børge.
En rigtig livsnyder
Mens Børge fortæller historier fra gamle dage, sidder Jette og Erik ved bordets anden ende og snakker. De bliver enige om, at det nu er meget godt, at de får nogle år sammen her alle tre. Erik er vokset op hos Elly og Børge, og Jettes to andre sønner bor på Sjælland, hvor familien også boede, da Jette var barn.
Der sker meget på 87 år, og Børge har oplevet lidt af hvert. Nu får han lov til at opleve, hvordan det er at bo tre generationer på samme lille vej i hyggelige Pandrup, hvor han har nære relationer hele vejen rundt – både familiemedlemmerne, afdelingens personale og naboerne. Og her er der plads til at være lige præcis dét, der kendetegner ham allermest.
’Jeg er jo en rigtig livsnyder,’ siger han.
Børge satte bondehuset til salg, efter hans kone Elly døde i 2015, men det skulle tage ham syv år at komme af med det 100 år gamle hvidkalkede hus med den velplejede have. Det var Børge selv, der passede den, ligesom han også passede en håndfuld andre haver i nabolaget.
Det perfekte sted
Da Børge endelig fik solgt huset, vidste han godt, hvor han kunne tænke sig at bo. Hans datter Jette, der bliver 70 til december og hans barnebarn Erik på 48 boede nemlig allerede i afdelingen på Simonivej, og Børge havde set, at der stod en lejlighed tom.
’Jeg var kun skrevet op til toværelsesboliger, og den her er en treer, men det kunne jeg godt have råd til,’ fortæller Børge, der nu er endt det perfekte sted – lige mellem sin datter og sit barnebarn, med udsigt til begge sider.
’Så kan jeg holde øje med både den ene og den anden,’ fortæller han med et smil på læben. Børge har let til både smil og tårer, og hans mange historier fra både nye og gamle dage udløser begge dele.
Aftensmad klokken 17.30
Selvom Børge efterhånden er oppe i alderen, så er hans sociale liv ikke blevet mindre.
’Der kommer tit nogen forbi dig til enten en øl eller en kop kaffe,’ konstaterer hans datter. Selv har hun ikke et lige så stort behov for at tale med en masse mennesker hver dag, men barnebarnet Erik besøger sin morfar hver aften.
Erik arbejder i Fårup Sommerland, og når han kommer træt hjem, så har Børge aftensmaden klar. Klokken 17.30 samles morfar og barnebarn ved Børges spisebord i det spisekøkken, der bærer præg af mange års minder fra 42 år i Moseby, og inden det mange år på Sjælland med job hos blandt andet Carlsberg. På væggene hænger der bryggeriplatter, og i vindueskarme, på hylder og reoler står der en samling af glas og porcelænsfigurer, der ville gøre selv den bedste antikvitetshandler misundelig.
’Når vi har spist og har drukket aftenkaffen, så smutter Erik hjem igen,’ fortæller Børge. Hvis der er rester, så får Jette dem over.
’Hun spiser først klokken syv-halv otte, så det er jo natmad for os,’ griner Børge.
En rigtig livsnyder
Mens Børge fortæller historier fra gamle dage, sidder Jette og Erik ved bordets anden ende og snakker. De bliver enige om, at det nu er meget godt, at de får nogle år sammen her alle tre. Erik er vokset op hos Elly og Børge, og Jettes to andre sønner bor på Sjælland, hvor familien også boede, da Jette var barn.
Der sker meget på 87 år, og Børge har oplevet lidt af hvert. Nu får han lov til at opleve, hvordan det er at bo tre generationer på samme lille vej i hyggelige Pandrup, hvor han har nære relationer hele vejen rundt – både familiemedlemmerne, afdelingens personale og naboerne. Og her er der plads til at være lige præcis dét, der kendetegner ham allermest.
’Jeg er jo en rigtig livsnyder,’ siger han.