Flintebakken ligger tæt på det skønne Nørrestrand og fuglereservat, og samtidig ligger boligerne både godt for børnefamilier og ældre.
De ældre kan følge stien over til ældrecentret og få sin middagsmad/aftensmad samt eventuelt deltage i de mange aktiviteter lige fra sport til bankospil. For de lidt mere mobile lejere er Horsens Forum kun ganske få hundrede meter fra boligerne.
Børnehave, skole og indkøb ligger i nærheden, og bussen holder lige uden for ejendommene. Bymidten ligger ca. 15 minutters gang fra Flintebakken.
Lejlighederne er bygget i tre etager, og stuelejligheder har en dejlig lille have, mens lejlighederne på første og anden sal har altan.
I afdelingen må du naturligvis meget gerne medbringe dit husdyr.
Der er et godt beboerhus med 2 sale, hvor der kan være 80 personer i den store sal og 50 personer i den lille sal. Der er 2 komplette køkkener med al service.
Der er 3 vaskerier i afdelingen.
Afdelingen er opført i 1978 og består af 316 lejligheder fordelt på 2 og 3 værelser i 3 etager. I alle boliger er der køleskab og komfur.
Ventetid
Ventetiden er angivet på 1. + 2. sals lejligheder. Der er noget længere ventetid på stuelejligheder!