10. maj 2017
Cirkulær æstetik kan blive arkitekturens nye sort
Vi skal ikke kun tale om cirkulært byggeri som nødvendigt – det skal også være smukt og funktionelt. Det cirkulære åbner for en ny æstetik, hvor materialerne er synlige, og hvor standardiserede elementer kan kombineres kreativt og fleksibelt, fortæller arkitekt på Vandkunsten Katrine West Kristensen.
Glatte hvide vægge skal erstattes af vægge lavet af rå og rene materialer. Skjulte samlinger skal gøres synlige, og de overgange, der i dag dækkes med spartel og maling, skal i en cirkulær arkitektur stå frem og være en del af det æstetiske udtryk.
"Skiftet fra det hvide og de enkle linjer i nutidens arkitektur bliver markant, men det er den vej, vi skal," lyder det fra Katrine West Kristensen, arkitekt på Tegnestuen Vandkunsten, der er en af tre arkitektvirksomheder, der er med til at give grundtankerne i Circle House form; de øvrige to er Lenager Arkitekter og 3XN.
Tegnestuefællesskabet bruger begrebet cirkulær æstetik om et cirkulært byggeris fysiske udtryk.
"Normalt taler vi ud fra, at cirkulært byggeri er nødvendigt på grund af ressourcknapheden og byggeriets store affaldsmængder. Men det er vigtigt også at få skønheden italesat. Folk skal i fremtiden også vælge et cirkulært byggeri, fordi de synes, at det er smukt," forklarer Katrine West Kristensen.
Cirkulære byggeprincipper påvirker udtrykket
Ved cirkulært byggeri skal man kunne skille hele bygningen fra hinanden igen efter endt brug. Derfor skal opførelsen medtænke nedtagningen. Det skal blandt andet afspejles i den rækkefølge, byggeriets dele monteres. De materialer, der forventes at leve længst, skal placeres inderst i skellettet og vice versa. Sådan er det ikke i byggerier i dag.
I et cirkulært byggeri skal de enkelte bygningsdele være standardiserede og deres overflader ubehandlede. Når enhederne skal kunne bruges igen, går det ikke, hvis de er beskadiget af behandling, der ikke er til at fjerne. Maling og spartling er derfor forbudt i et cirkulært byggeri.
Også en standardisering af byggelementernes former er vigtig for, at de kan bruges i igen. Det er nemlig ikke tilstrækkelig bæredygtigt blot at knuse de brugte betonelementer til genbrug; de skal kunne bruges hele i en ny funktion – på samme måde som legoklodser. Og alle disse forhold får selvfølgelig stor betydning for det æstetiske udtryk, forklarer Katrine West Kristensen.
Byggerier kan sagtens blive helt unikke, selvom de er bygget af standardiserede og ubehandlede materialer. Det unikke præg i de enkelte bygninger skabes via sammensætningen af enheder. Man kan ifølge Katrine West Kristensen sagtens lave stor arkitektur med mere standardiserede enheder – en mursten er jo også standardiseret, påpeger hun.
”Der er ingen tvivl om, at cirkulært byggeri kommer til at se væsentligt anderledes ud end den arkitektur, vi kender i dag. Men når først den cirkulære byggestil har vundet indpas, vil udbuddet af 'byggekloder" også vokse markant. Vi vil kunne få betonelementer i langt flere udformninger og mulighed for at bruge materialer af en højere kvalitet,” forklarer Katrine West Kristensen.
Synlige materialer fortæller en ny historie
Den cirkulære æstetiks vigtigste udtryk er synlighed. Det vil sige ærligt at vise bygningens materialer og konstruktion – fra stort til småt. Æstetikken skjuler hverken materialer eller den måde, de er sat sammen på. Eksempelvis kan facadeplader være sat op med små beslag, så ophænget er synligt udefra.
”På mange måder henter det cirkulære inspiration fra byggerier fra før industrialiseringen, hvor alle bolte, spær og samlinger er fritlagte. Det cirkulære byggeri kan betyde en ny æra for gevind, ophæng og andre redskaber til at montere vægge, vinduer og facader. Der vil ske en masse udvikling her, så skruer og gevind bliver smukke i sig selv. Vores byggerier kommer til at fremvise en helt ny og transparent historie om deres tilblivelse,” fortæller Katrine, der selv bor i et hus af genbrugte materialer.
Selvom beboerne i de cirkulære byggerier ikke kan male soveværelset grønt eller hvidt, har de mange andre muligheder for at gøre deres bolig personlig.
”Det er muligt at udforme eksempelvis indervægge, så man let kan udskifte en plade med en anden eller ligefrem flytte på vægelementerne. De synlige, enkle samlinger af byggeriet vil i det heletaget kunne gøre det mere indbydende for beboerne selv at tage fat” siger Katrine West Kristensen.
Skal have æstetisk appel
Hun tror, at det vil kræve noget at få folk væk fra de glatte hvide vægge, vi er så vant til. ”Mest af alt kræver det, at vi laver nogle utrolig flotte cirkulære huse,” siger hun med et smil.
Hensynet til miljø og ressourceknaphed kan nemlig efter Vandkunst-arkitektens vurdering ikke trække udviklingen alene. Den cirkulære arkitektur skal også have æstetisk appel. Folk skal ønske at se sig selv i rum, der ser anderledes ud. Katrine West Kristensen er dog sikker på, at der også i Circle House vil blive mulighed for at beboerne kan hænge deres fladskærm og billeder op.
”For det cirkulære byggeri skal også være pragmatisk; vi vil fokusere på, at de vigtigste byggeelementer kan recirkuleres, men vil selvfølgelig sikre os, at Circle House kan blive rammen om det liv, beboerne ønsker sig," understreger hun.
Glatte hvide vægge skal erstattes af vægge lavet af rå og rene materialer. Skjulte samlinger skal gøres synlige, og de overgange, der i dag dækkes med spartel og maling, skal i en cirkulær arkitektur stå frem og være en del af det æstetiske udtryk.
"Skiftet fra det hvide og de enkle linjer i nutidens arkitektur bliver markant, men det er den vej, vi skal," lyder det fra Katrine West Kristensen, arkitekt på Tegnestuen Vandkunsten, der er en af tre arkitektvirksomheder, der er med til at give grundtankerne i Circle House form; de øvrige to er Lenager Arkitekter og 3XN.
Tegnestuefællesskabet bruger begrebet cirkulær æstetik om et cirkulært byggeris fysiske udtryk.
"Normalt taler vi ud fra, at cirkulært byggeri er nødvendigt på grund af ressourcknapheden og byggeriets store affaldsmængder. Men det er vigtigt også at få skønheden italesat. Folk skal i fremtiden også vælge et cirkulært byggeri, fordi de synes, at det er smukt," forklarer Katrine West Kristensen.
Cirkulære byggeprincipper påvirker udtrykket
Ved cirkulært byggeri skal man kunne skille hele bygningen fra hinanden igen efter endt brug. Derfor skal opførelsen medtænke nedtagningen. Det skal blandt andet afspejles i den rækkefølge, byggeriets dele monteres. De materialer, der forventes at leve længst, skal placeres inderst i skellettet og vice versa. Sådan er det ikke i byggerier i dag.
I et cirkulært byggeri skal de enkelte bygningsdele være standardiserede og deres overflader ubehandlede. Når enhederne skal kunne bruges igen, går det ikke, hvis de er beskadiget af behandling, der ikke er til at fjerne. Maling og spartling er derfor forbudt i et cirkulært byggeri.
Også en standardisering af byggelementernes former er vigtig for, at de kan bruges i igen. Det er nemlig ikke tilstrækkelig bæredygtigt blot at knuse de brugte betonelementer til genbrug; de skal kunne bruges hele i en ny funktion – på samme måde som legoklodser. Og alle disse forhold får selvfølgelig stor betydning for det æstetiske udtryk, forklarer Katrine West Kristensen.
Byggerier kan sagtens blive helt unikke, selvom de er bygget af standardiserede og ubehandlede materialer. Det unikke præg i de enkelte bygninger skabes via sammensætningen af enheder. Man kan ifølge Katrine West Kristensen sagtens lave stor arkitektur med mere standardiserede enheder – en mursten er jo også standardiseret, påpeger hun.
”Der er ingen tvivl om, at cirkulært byggeri kommer til at se væsentligt anderledes ud end den arkitektur, vi kender i dag. Men når først den cirkulære byggestil har vundet indpas, vil udbuddet af 'byggekloder" også vokse markant. Vi vil kunne få betonelementer i langt flere udformninger og mulighed for at bruge materialer af en højere kvalitet,” forklarer Katrine West Kristensen.
Synlige materialer fortæller en ny historie
Den cirkulære æstetiks vigtigste udtryk er synlighed. Det vil sige ærligt at vise bygningens materialer og konstruktion – fra stort til småt. Æstetikken skjuler hverken materialer eller den måde, de er sat sammen på. Eksempelvis kan facadeplader være sat op med små beslag, så ophænget er synligt udefra.
”På mange måder henter det cirkulære inspiration fra byggerier fra før industrialiseringen, hvor alle bolte, spær og samlinger er fritlagte. Det cirkulære byggeri kan betyde en ny æra for gevind, ophæng og andre redskaber til at montere vægge, vinduer og facader. Der vil ske en masse udvikling her, så skruer og gevind bliver smukke i sig selv. Vores byggerier kommer til at fremvise en helt ny og transparent historie om deres tilblivelse,” fortæller Katrine, der selv bor i et hus af genbrugte materialer.
Selvom beboerne i de cirkulære byggerier ikke kan male soveværelset grønt eller hvidt, har de mange andre muligheder for at gøre deres bolig personlig.
”Det er muligt at udforme eksempelvis indervægge, så man let kan udskifte en plade med en anden eller ligefrem flytte på vægelementerne. De synlige, enkle samlinger af byggeriet vil i det heletaget kunne gøre det mere indbydende for beboerne selv at tage fat” siger Katrine West Kristensen.
Skal have æstetisk appel
Hun tror, at det vil kræve noget at få folk væk fra de glatte hvide vægge, vi er så vant til. ”Mest af alt kræver det, at vi laver nogle utrolig flotte cirkulære huse,” siger hun med et smil.
Hensynet til miljø og ressourceknaphed kan nemlig efter Vandkunst-arkitektens vurdering ikke trække udviklingen alene. Den cirkulære arkitektur skal også have æstetisk appel. Folk skal ønske at se sig selv i rum, der ser anderledes ud. Katrine West Kristensen er dog sikker på, at der også i Circle House vil blive mulighed for at beboerne kan hænge deres fladskærm og billeder op.
”For det cirkulære byggeri skal også være pragmatisk; vi vil fokusere på, at de vigtigste byggeelementer kan recirkuleres, men vil selvfølgelig sikre os, at Circle House kan blive rammen om det liv, beboerne ønsker sig," understreger hun.