Mmmm..... cookies...

Skønne boliger til leje i og omkring Aalborg

Søger du en lejebolig i Aalborg og omegn?
Et sted, hvor du kan skabe en tryg base for dig selv og din familie? 
Hvor du får ordnede forhold og blot kan ringe til viceværten, når vandhanen drypper?
Ønsker du samtidig fællesskab og medbestemmelse?

Så er du landet det helt rigtige sted!

Hos Lejerbo i Aalborg får du nemlig fleksible lejevilkår og slipper samtidig for besværet og ansvaret ved en ejerbolig. Vi har mange forskellige boligtyper: skønne rækkehuse med have i forstaden, lejligheder med kort afstand til centrum og boliger i hjertet af Aalborg. Vi har udvalgt nogle forskellige afdelinger nedenfor, som vi synes er særligt attraktive. 

Husk, hvis du er interesseret i en af vores boliger i Aalborg, eller bare gerne vil høre mere, kan du enten ringe eller skrive til en af vores boligrådgivere på 38 12 14 71 eller udlejningaalborg@lejerbo.dk.

For at få en ledig bolig, skal du dog have en profil og være skrevet op via www.boinord.dk, hvor alle boliger i Aalborg og omegn er samlet. Men det kan vi også hjælpe dig med.

Vi glæder os til at finde din nye bolig hos Lejerbo Aalborg.

 

 

Rughaven: grønne område i baghaven og 10 minutter til Aalborg centrum

Lige for enden af Humlebakken og Sohngårdsholmvej, med udsigt over Aalborg og Eternitten, finder du Rughaven - en charmerende og familievenlig boligafdeling i et trygt nabolag. Alt, hvad du behøver, ligger inden for gåafstand: fra afslappende grønne parker med legeplads til nemme indkøbsmuligheder. Byens pulserende centrum nås på 10 minutter i bus.

Denne rolige og indbydende afdeling har både gildesal og hobbyrum, fire veludstyrede vaskerier og private kælderrum tilknyttet hver bolig.

Alle lejligheder har en fransk altan, hvor du kan nyde din morgenkaffe eller få et skud aftenluft.

Se de mange lejligheder i Rughaven her



Storvorde og omegn: rækkehuse med egen have og masser af plads

Vil du stadig gerne have hus og have, som du kan nyde og nusse om, men orker du ikke ejerboligens ”tunge” forpligtelser?

Så er vores boliger i denne afdeling noget for dig. Vi har nemlig etplans rækkehuse i fem forskellige byer: Mou, Kongerslev, Egense, Storvorde og Gudumholm. Hver by har sin unikke charme og fællesskab. Her får du både komfort og natur.

Find et rækkehus i Storvorde og omegn her



Vestbyen: gåafstand til Limfjorden og bylivet i centrum 

Oplev det bedste af Aalborg med en bolig i byens attraktive Vestby! Denne afdeling byder på en række centralt beliggende boliger tæt ved Limfjorden og den livlige havnefront. Her er du i gåafstand til Aalborg Stadion, svømmehallen og ikke mindst Aalborg Centrum med dens charmerende gågader og et væld af shoppingmuligheder.

Læs mere om Vestbyens mange muligheder her



Brovst - rummelige boliger i et hyggeligt lokalområde

I hjertet af Brovst finder du vores centralt placerede boliger, kun en kort gåtur fra både supermarked, bank og bibliotek. Afdelingen har charmerende 1-plans rækkehuse med private haver på Toftevej men også moderne lejligheder på hyggelige Teglvænget. Her får du også et skønt fælleshus, som kan bruges af alle beboere. Og så er der altaner undervejs!

Afdelingen er veldrevet og helt perfekt for børnefamilier eller seniorer, som er vilde med det hyggelige og naturskønne lokalområde. Og er der bøvl med vandhanen, ringer du blot til gårdmand-Kaj.


Vesterhavsparken: kvalitetshuse til den friske og naturelskende senior

Vesterhavsparken er en skøn og ny afdeling, som ligger midt i den friske vesterhavsnatur. Her får du et velindrettet 3-værelses rækkehus på 90 m² med carport, åbent køkken-alrum, privat terrasse og en lille have.

Boligerne ligger nær Hune i gåafstand til lokale butikker og kun få minutter i bil fra Blokhus' livlige sommerpuls. Med gode busforbindelser til større byer som Aalborg og Hjørring, er Vesterhavsparken ideel for både natur- og byelskere. Her er det tilladt at holde en hund eller kat

Læs mere om Vesterhavsparken her