Klausuler
Husdyrhold er tilladt - der henvises til husordenen.
Vær opmærksom på, at ved fremvisning har der ikke været fraflytningssyn af boligen. Der kan være udført ændringer og tilføjelser i lejemålet, som ikke er godkendt. I de tilfælde hvor det ikke er godkendt, vil ændringer/tilbygninger blive fjernet. Lejemålet kan derfor ved fremvisning, fremstå anderledes end beskrevet i lejekontrakten.
Hvis lejer flytter i forbrugsregnskabsperioden, skal lejer betale for beregning/aflæsning af forbrug. Beløbet opkræves i forbindelse med udarbejdelsen af forbrugsregnskabet.
Vedligeholdelse af have, udearealer, maling og vedligeholdelse af udvendigt træværk, herunder evt. havestuer og carporte og lign. henvises til afdelingens til enhver tid vedtagne vedligeholdelsesreglement og husorden.
Hvis overtagelsesdagen falder på en helligdag eller på dagen før en helligdag, udskydes lejemålets begyndelsesdag til den 1. hverdag herefter kl. 12.00.
Ved indflytning afholder lejer alle udgifter i forbindelse med vedligeholdelse, og nødvendig fornyelse af låse og nøgler i boperioden.
Der gives ikke økonomisk godtgørelse for vedligeholdelse af skur samt halvtag i boperioden. Det skal evt. nedtages/reetableres for lejers regning, såfremt vedligeholdelsen er mangelfuld.
Betaling for vask opkræves særskilt efter den enkelte lejers forbrug samtidig med huslejen. Betaling for vask er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.