Afdelingen er beliggende på adresserne Sønderparken 2-34 og 1-29 samt Niels Kjeldsens Vej 5 A-E tæt på kasernen, daginstitutioner, Sønderlandsskolen, Bager Max og ca. 1 km til Kvickly og midtbyen.
Afdelingen er opført i 1951/1953 og består af 192 stk. 2-4 rums boliger i etagebyggeri samt 8 stk. 1 rums boliger i 1 plan.
Der er et fællesvaskeri og alle lejemål har altan og kælderrum, dog ikke 1-rums boligerne.
Der er i de seneste år bl.a. totalrenoveret køkkener og udskiftet vinduer samt renoveret kviste. Der er nye altaner fra 2013.
Der er en gildesal, som kan lejes af afdelingens beboere.
Der er lade stander fra Clever, hvor beboerne selv skal bestille et abonnement hos Clever.
Der er indlagt fibernet fra Norlys.
Husdyr er ikke tilladt.