Klausuler
ANTENNE: Afdelingen har en foreningsaftale Fibia, som kan levere antenne-/internetsignal. Grundbeløb opkræves via huslejen og kan ikke fravælges. Der er IKKE signal ved indflytning, kontakt Fibia for at bestille signal på www.fibia.dk eller på tlf. 70 29 24 44.
Det er tilladt at holde almindelige kæledyr. Der må således holdes småfugle (op til 5 stk.), gnavere i bur dog ikke kaniner, samt 1 indekat eller hund. Krybdyr, som f.eks. slanger, firben, skorpioner og skildpadder, er ikke kæledyr og derfor ikke tilladt i boligen. Der må ikke holdes farlige eller giftige dyr, eller dyr, der af offentligheden kan opfattes som farlige, skadedyr eller giftige, som f.eks. rotter. Det er tilladt at have et akvarium på op til 300 liter. Følgende hunderacer er ikke tilladt: Amstaff, Bullmastiff, Bullterrier, Dogo Argentino, Dogue de Bordeaux, American Bull Terrier, Pittbull Terrier og Tosa Inu samt krydsninger, hvor blot en af disse racer indgår. Skriftlig tilladelse til at have hund eller kat skal indhentes hos bestyrelsen/varmemesteren. Dyrene må ikke være generende for omgivelserne ved f.eks. deres opførsel, lugt eller støj – herunder gøende hunde.
Lejemålet opvarmes med varme fra Horsens Fjernvarme, hvortil der er tilslutningspligt. I forbindelse med din/jeres indflytning, sørger vi for at give fjernvarmeværket besked. Vi sender derfor fjernvarmeværket dit/jeres fulde navn(e), lejemålets adresse, telefonnummer samt e-mail. Fjernvarmeværket er selvstændig dataansvarlig for behandlingen af dine persondata og kan kontaktes på info@fjho.dk. Lejerbos behandling af persondata fremgår på vores hjemmeside www.lejerbo.dk under fanen ”Om Lejerbo” -> ”Persondata”.
Tilbygninger så som skure, udestuer, overdækkede terrasser, plankeværk m.m. må forventes fjernet inden indflytning.
Såfremt der i lejemålet er forberedt til opvaskemaskine, forefindes der som udgangspunkt ikke et skab, da der vil være hulrum med plads til egen opvaskemaskine.