Grejs Mølle er en fredet bygning opført i 1897. Den gamle klædefabrik er placeret få meter fra Grejs Å i meget naturskønne omgivelser.
I 1993 blev Grejs Mølle ombygget til 29 charmerende, velindrettede 2 og 3 værelses familieboliger. Her er god plads, højt til loftet og de fleste boliger har specielle buede vinduespartier og plankegulve der sætter sit helt særlige præg på boligen. Der er ikke altan til boligerne.
Alle lejligheder er udstyret med komfur, køleskab, emhætte og vaskemaskine.
Der er ikke elevator.
Det er tilladt at holde 1 hund eller 2 katte.
Der er rigtig gode transportmuligheder og bussen holder lige foran bebyggelsen.
Den helt specielle stemning som bygningen giver, skal opleves! Her er sjæl og fredfyldte omgivelser.