På Pandebjergvej i den gamle købstad Nykøbing Falster ligger afdelingen, der består af 27 moderne rækkehuse. Afdelingen er bygget i 1993.
På afdelingens hyggelige og velholdte område er der 2 rums boliger i ét plan og 3 rums boliger i 2 plan, hvilke henvender sig til både unge og ældre.
Beliggenheden i udkanten af Nykøbing Falster by er tæt på skov der er kun ca. 5 minutters gang til Strandboulevarden, som indbyder til en dejlig spadseretur langs bredden af Guldborg Sund. Efter blot 2 km på gode gangstier i dejlige omgivelser når man til det nybyggede Slotsbryggen med hyggelig lystbådehavn og direkte adgang til byens centrum.
I centrum er der et hyggeligt og velfungerende gågadenet med dagligvarebutikker, restauranter, mere end 100 specialbutikker og et idyllisk torv, der kan føres tilbage til middelalderen. Der er gode bus- og togforbindelser til både København, Tyskland og omkringliggende byer.
I afdelingens gode rækkehuse er der køl/fryseskab og emhætte. Til hver bolig er der en lille nem have og et udhus. Desuden er der fine parkeringsforhold samt gode forhold for børn.
Det er vedtaget, at der må holdes en hund eller en kat.
Antenne, fjernvarme, vand og el afregnes direkte til leverandøren.
Oplev Lolland Falster
https://www.visitlolland-falster.dk/turist/highlights/taet-paa-oversigt