"Pølsekrogen" er en ungdomsbolig-afdeling beliggende centralt i Holbæk by på Lindevej. Afdelingen er opført i 1989 og består af 12 boliger fordelt på 4 etager.
Afdelingen er beliggende i fjordbyens centrum med specialbutikker og flere dagligvarebutikker, og meget tæt på stationen. I den charmerende midte af den populære by er der desuden rig mulighed for kulturelle udfoldelser i byens bibliotek, biograf, teater og museum.
Hver bolig har eget bad og køkken, hvor der er kogeplade. I kælderen er der vaskeri og kælderrum til lejemålene.
Der er ingen parkeringspladser tilknyttet afdelingen, men en lille hyggelig gårdhave.
Bredbånd og TV signal kan tages via telefonudtag. Lejer har selv ansvaret for til- og afmelding.
Ejendommen opvarmes med naturgas som opkræves aconto sammen med huslejen. Vand og el er inkluderet i huslejen.
Beboerne i disse ungdomsboliger har samme rettigheder til at komme på intern venteliste til almindelige familieboliger i kommunen.