Klausuler
Afdelingen har fået forelagt en helhedsplan den 11.03.2024. Afdelingen godkendte ved urafstemning den 22.03.2024 helhedsplanen og Køge kommune har efterfølgende ligeledes godkendt helhedsplanen. Der må når arbejderne er fuldført, påregnes skønnede huslejestigninger, i størrelsesordenen på ca. 46,24 % baseret på huslejeniveauet pr. 01.10.2024. Det vil medføre huslejestigninger pr. måned som vil ligge i mellem ca. 1.219,23 kr. – 4.317,93 kr. afhængig af lejemålets størrelse. Denne stigning vil få virkning fra helhedsplanens forventelige færdiggørelse i 2028.I perioden frem til færdiggørelsen, må der forventes almindelige lejestigninger jf. de årlige godkendte driftsbudgetter. Der kan forekomme genhusning i forbindelse med helhedsplanen. Eventuelle bygninger på grunden, herunder skure, udestue, overdækket terrasse m.v. kan ikke forventes at være til stede ved overtagelsen af boligen. Det bliver vurderet i hver enkelt udlejning, hvorvidt bygningerne fortsat skal blive stående eller nedrives inden ny lejers indflytning. Skillevægge: Lejemålet kan optræde med flere eller færre beboelsesrum end oplyst i lejekontraktens § 1 og i BBR, da skillevægge kan være ændret/nedtaget eller genopført i forbindelse med en tidligere udlejning. Skillevægge vil ikke blive ændret/nedtaget eller genopført i forbindelse med genudlejning. Du/I opfordres til at besigtige lejemålet, inden lejekontrakten underskrives. Der er i afdelingen vedtaget kollektiv råderet 31/1-2023 på køkkener som nu er også godkendt af kommunen. Køkken: Lejeforhøjelsen pålægges den nye lejer og vil ca. beløbe sig til mellem 413,00 og 926,00 kr. pr. måned over 10 år. Beløbet vil blive reguleret, når lånet er hjemtaget. Varmemester vil vurdere ved fraflytning, om køkkenet skal skiftes under den kollektive råderet.
Der må holdes 1 hund eller 1 kat i afdelingen.
Betaling for vask opkræves særskilt efter den enkelte lejers forbrug samtidig med huslejen. Betaling for vask er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
Hvis lejer flytter i forbrugsregnskabsperioden, skal lejer betale for beregning/aflæsning af forbrug. Beløbet opkræves i forbindelse med udarbejdelsen af forbrugsregnskabet.