Klausuler
ANTENNE: Nyborgnet leverer signal og man betaler direkte til Nyborgnet. Der er ingen tilslutningspligt. Ønskes signal skal lejer selv sørge for tilmelding hos Nyborgnet. Man kan i den forbindelse blive opkrævet et tilslutningsgebyr. Kontakt Nyborgnet på www.nyborgnet.dk eller 35 55 63 04.
Det er tilladt at have 2 husdyr (1 hund eller 1 kat, 2 hunde eller 2 katte). Henvendelse til Lejerbos Servicecenter for underskrivelse af husdyrstilladelse. Hunden skal være forsikret, policen skal forevises på Lejerbos Servicecenter. Hunden skal føres i snor på afdelingens arealer og efterladenskaber skal fjernes af ansvarlig ejer. Herudover må du gerne holde små dyr, for eksempel småfugle og marsvin, så længe det ikke generer dine naboer. Du må dog ikke holde udendørs kaniner.
Betaling for vask opkræves særskilt efter den enkelte lejers forbrug samtidig med huslejen. Betaling for vask er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
Vedligeholdelse af have påhviler lejer. Manglende vedligeholdelse af haven kan efter omstændighederne betragtes som misligholdelse af lejeaftalen.
Angående nybygger: Denne lejekontrakt er med forbehold af håndværkernes rettidige aflevering af byggeriet. Lejekontraktens antal m2 (BBR-areal) er derfor med forbehold for landinspektørens berigtigelse af arealerne. I nybyggeri er beboerindskuddet og lejen foreløbig ansat og vil kunne forhøjes med 3 måneders varsel.
Hvis lejer flytter i forbrugsregnskabsperioden, skal lejer betale for beregning/aflæsning af forbrug. Beløbet opkræves i forbindelse med udarbejdelsen af forbrugsregnskabet.