Mmmm..... cookies...

25. august 2023

48 nye boliger skyder op i Holstebro

Forleden kom ikke bare én, men hele tre spader i jorden for at tage første spadestik til 28 ungdomsboliger og 20 familieboliger på den gamle slagterigrund i Holstebro. 

Her vil Holstebro Kommune skabe en ny og mangfoldig bydel, som skal rumme både boliger, kultur, byerhverv og uddannelse. Det er Boligselskabet Holstebro, der er så heldige at være med til at gøre visionerne til virkelighed. Derfor var det også BSHs formand Anne Sakariassen, som svingede spaden sammen med byens borgmester H. C. Østerby og Lars Knudsgaard fra Byggefirmaet Knudsgaard.

Boligerne skal være klar til indflytning i efteråret 2024.

Du kan læse lidt mere om den nye afdeling her