Mmmm..... cookies...

Harridslev, Randers

Lejerbo Randers bygger på Harridslevvej 32 familieboliger, der opføres som rækkehuse og varierer i størrelse fra 65-110 m2. De største boliger er i to plan. Hver bolig har en lille privat have med terrasse. Afdelingen har fået navnet Harridslev efter både byen og vejen.

Vi inviterer til åbent hus
Byggeriet er nu så fremskredent, at vi kan invitere alle interesserede til åbent hus. Det sker:

Lørdag d. 22. marts kl. 10-13 på Harridslevvej 105, 8930 Randers.

Her vil der være muligt at få en rundtur i et af de 90 m2 store etplansrækkehus med tre værelser - og vores personale står klar til at svare på alle tænkelige spørgsmål samt hjælpe med opskrivning.

Tilmelding er ikke nødvendigt. Alle er velkomne.

Hyggelige Harridslev
Harridslev er en hyggelig by med omkring 1200 indbyggere og et stærkt lokalt fællesskab.

Her finder du et ældrecenter, børnepasning, en større folkeskole, rigtig gode sportsfaciliteter og fine indkøbsmuligheder. Byen har en desuden en lokal fodboldklub og en spejdergruppe, og er måske særlig attraktiv for børnefamilier, der vil tage del i det gode fællesskab.

Med sin placering 7 km fra Randers kan få roen ved at bo på landet og samtidig være kun 10 minutters kørsel fra Randers C. Foretrækker du kollektiv trafik, kører der direkte busser. Og er du på cykel, findes der faktisk en cykelsti hele vejen fra Harridslev og til centrum af Randers. Der er et udbredt stisystem i området, så der er rig mulighed for at nyde den nærliggende, skønne natur enten på cykel eller til fods.

Det forventes at boligerne står klar til indflytning i august 2025.

 


Klik her og læs om 1. spadestik på det nye byggeri