Afdelingen består af 48 nyopførte lejligheder fordelt i 2 bygninger, med henholdsvis 28 ungdomsboliger og 20 familieboliger.
Rosenholmvej ligger ud til Struervej med kort afstand til centrum, hvor der er gode handle- og shoppingsmuligheder. Byen byder desuden på mange forskellige kultur- og fritidsoplevelser, fra bibliotek og teater til svømmecenter og grønne områder. I området ligger en række forskellige uddannelsesinstitutioner, både folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser.
Tog- og busstationen ligger kun 600 meter fra afdelingen.
Der er adgang til ungdomsboligerne med elevator og altangang.
Der er 2 opgange i bygningen med familieboliger begge med elevator og trappeopgang. Boligerne i stueplan har egen sydvendt terrasse og der er sydvendt altan til de øvrige familieboliger.
Til boligerne hører glaskeramiske kogeplader og ovn. I køkkenet er der forberedt indbygningsskab til køleskab og opvaskemaskine (kun køleskab for ungdomsboligerne), og der er forberedt plads til vaskemaskine og tørretumbler på badeværelset.
Der følger et depotrum med til alle lejemål.
Afdelingen råder over et stort fællesrum med køkken og toiletforhold.
Der er 30 parkeringspladser og der er derudover el-ladestandere fra Clever.
Fibernet fra Nordlys.
Lejemålene er ældre- og handicapvenlige.