Fremleje
Der findes to former for fremleje:
Delvis fremleje: Som lejer har du ret til at fremleje en del af din bolig - dog højst halvdelen af boligens beboelsesrum. Det kan for eksempel være, at du lejer en 2-værelses bolig og så fremlejer det ene værelse til en ven eller veninde.
Hel fremleje: Du har også ret til at fremleje hele din bolig, men kun hvis du selv er midlertidigt fraværende i en periode på højst 2 år. Det midlertidige fravær kan for eksempel skyldes studieophold, midlertidig forflyttelse, forretningsrejse, sygdom eller lignende. For at fremleje din bolig, skal du kunne dokumentere, at du vil flytte tilbage til lejligheden igen. Du må derfor ikke fremleje, hvis du for eksempel flytter sammen med din kæreste for at prøve, om forholdet kan holde til, at I bor sammen.
Lejerbo kan modsætte sig fremlejeforholdet, hvis det samlede antal personer i boligen vil overstige antallet af beboelsesrum.
Ved både delvis og hel fremleje, skal du kontakte Lejerbo, for at få et ansøgningsskema. Du skal udfylde skemaet og sende det til Lejerbo.
Denne skriftlige fremlejeaftale skal vi have en kopi af senest 2 uger før den træder i kraft.
Ved hel fremleje skal du også, senest 2 uger før du indgår en fremlejeaftale, underrette Lejerbo om:
- Årsagen til dit midlertidige fravær
- Hvem du fremlejer til
- Antallet af personer, der skal bo i boligen
- Hvor meget du kræver i husleje.
Husk også, at du ikke må kræve en højere leje af den person, du lejer lejligheden ud til, end den leje, du selv betaler til Lejerbo.
Den bekendtgørelse i SU-reglerne, som betyder, at hjemmeboende børn kan få SU som udeboende, hvis de har en selvstændig lejekontrakt eller ejer samme andel af en bolig som forældrene, er altså ikke muligt i Lejerbo.