Billig ferie for børnefamilier

6. marts 2017

Lejerbo har søgt Arbejdsmarkedets Feriefond om midler med det formål at kunne tilbyde børnefamilier, der ikke selv har råd, en uges ferie. Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilliget 2,1 mio. kr. til formålet.

Det betyder, at mange familier i år kan tilbydes en uges ferie sammen med andre familier fra Lejerbo.

Vi har nu bestilt plads i:

Ho Feriecenter 29/7 – 5/8 2017
Læs mere om Ho Feriecenter 

Helsingør Ferieby 15/7 – 22/7 2017
Læs mere om Helsingør Ferieby

Se det særlige aktivitetsprogram for Helsingør

Hvis I er en familie med børn fra 0-19 år der ikke har råd til at holde ferie kan I derfor søge om plads på Lejerbos Fælles Familieferie.

Et ferieophold koster 500 kr.

For det beløb får I:
1) et feriehus med forbrug af el, varme og vand betalt et af de 2 nævnte ferie.
2) I får transporten frem og tilbage betalt. Hvis I ikke er i egen bil, men skal med bus og tog, betaler vi også en linnedpakke til hvert medlem i jeres familie.
3) I får tilbud om fælles aktiviteter i ugens løb

For at komme i betragtning til et ferieophold skal I udfylde et ansøgningsskema med oplysning om jeres familie og jeres økonomi. På skemaet skal I også skrive hvilket feriested og hvilket tidspunkt I ønsker.

Hent ansøgningsskemaet her. 

Når du har udfyldt skemaet skal det sendes elektronisk til vejledning@bbsel.dk HUSK at oplyse jeres egen mail-adresse i skemaet.

Hvis der er noget du/I er i tvivl om, er I meget velkomne til at ringe til feriekoordinator Stine Hartmann på hverdage mellem kl. 10.00 og 14.00 på 30 84 05 11 eller skrive på mailen ovenfor.

Bemærk venligst, at telefonen kun tages i det nævnte tidsrum – men læg gerne en besked.

SIDSTE FRIST FOR ANSØGNING ER FREDAG DEN 7. APRIL 2017